Babydyne GuidenFind ud af hvilken babydyne der er bedst til din guldklump.Babydyne mål: En babydyne måler 70x100 cm. Størrelsen svarer til halvdelen af en juniordyne. Babydynen bruges typisk frem til barnet er omkring 14-16 måneder, selvfølgelig afhængig af babyens størrelsen. I denne guide tager vi fat i de vigtigste emner, når du skal vælge en babydyne. i guiden finder du hovedemnerne:
FyldDer findes babydyner med mange forskellige typer fyld, og det kan være svært at vide, hvad man skal vælge. Der er forskellige fordele ved hver fyldtype. Nedenfor har vi samlet nogle af de vigtigste: Baby silkedyneDer er rigtig mange fordele ved at vælge en silkedyne til de mindste. En silkedyne er allergivenlig, antibakteriel, temperaturregulerende og fugtabsorberende - Kort sagt alt det bedste til din baby. Silkedyner er særligt lette. Fordi silken som materiale er komprimeret, er dynen ikke så fyldig, som dundyner og derfor nem at svøbe om din baby. Læs mere om alle silkedynens fordele i vores silkedyne guide. Babydyne dunVælg en dundyne til din baby, hvis du ønsker et naturprodukt, som er fyldigt og temperaturregulerende. Baby dundyner fås hos Home-tex.dk med forskellige duntyper: moskusdun, gåsedun og andedun, hvoraf moskusdun og gåsedun har den højeste bæreevne og er dermed af en høj kvalitet. Vil du læse mere om de forskellige duntyper, kan du gøre det i vores dyneguide. Bæreevne i babydynerBegrebet bæreevne er et udtryk for dunblandingens evne til at holde på luften og dermed sikre en så optimal isolering som mulig. Bæreevnen påvirkes af kvaliteten af de enkelte dun. Højeste bæreevne er 13, og den kan du opnå med dun fra en velvoksen moskusand eller gås, som er opvokset i kolde områder. Dun fra mindre dyr, typisk and, opvokset under varmere himmelstrøg, og slagtet i en ung alder, giver typisk en bæreevne på omkring 7. Jo højere bæreevne, jo bedre er dynens isolerings evne. Dunfiber babydyneEn dunfiber babydyne har samme egenskaber som dun - luftig og temperaturregulerende. Microfiber babydyneSøger du en billig babydyne, som samtidig er allergivenlig, kan du med fordel vælge en dyne med microfiberfyld. Brug for eksempel også dynen som ekstradyne, gæstedyne eller i sommerhuset. En fiberdyne tåler maskinvask, og du kan derfor let opretholde en god hygiejne i soverummet uanset om det er din baby eller en gæst der skal sove med dynen. DynetyperDet er vigtigt ikke at vælge en dyne, som er for varm til din baby. Små børn har sværere ved at komme af med varmen. Det vil ofte resultere i, at dynen bliver sparket af og de så kommer til at fryse. To varmeklasser: Mange babydyner fås i to varmeklasser: en sommerudgave og en lunere helårsdyne. Nogle børn kan uden problemer sove med en helårsdyne året rundt mens andre har brug for at skifte over til en sommerdyne i sommerhalvåret. Har barnet tendens til at gå det meget varmt om natten, kan en sommerdyne bruges året rundt. Allergivenlige babydynerHar din baby allergi eller er overfølsomt for støv, er det vigtigt at vælge en allergivenlig dyne. Hos HOME-TEX har vi et bredt sortiment af allergivenlige babydyner. Vælg imellem: Silkedyner er allergivenlige fordi silken indeholder sericin, som dræber og hæmmer bakterievækst og virker mod støvmider. Vedligeholdelse af babydyneBabydynen skal ofte en tur i vaskemaskinen. Vælg derfor en dyne, som tåler maskinvask. Alle vores dundyner og fiberdyner kan vaskes på 60 grader i en almindelig vaskemaskine. Det er ikke alle silkedyner, som kan vaskes i en vaskemaskine. Derfor er det særligt vigtigt, at være opmærksom på vaskeanvisningen ved køb af silkedyne. Vil du læse mere om fyld, bæreevne, bolster og dynecertificeringer? Så besøg vores dyneguide. Valg af babypude En babypude skal være flad, blød og let kunne forme sig efter babyens hoved. Alle babypuder på HOME-TEX opfyldes disse kriterier. Er du i tvivl om, hvilket fyld, du skal vælge, kan du med fordel læse om de forskellige fyldtyper ovenfor. |