Senge Her på siden kan du få et nemt og overskueligt overblik over vores store udvalg af forskellige senge. Du finder både kontinentalsenge, boxmadrasser, sengegavle og andet tilbehør. Til altid lave priser, kan du få de allerbedste soveelementer. Investér i din nattesøvn - Bestil din nye seng her. |
Stort udvalg af kvalitetssenge – find din perfekte seng
Hos HOME-TEX.dk finder du et bredt udvalg af kvalitetssenge, der passer til enhver smag og behov. Uanset om du søger en enkeltmandsseng, halvandenmandsseng eller dobbeltseng, har vi løsningen til dig. Vores sortiment inkluderer populære sengetyper som kontinentalsenge, boxmadrasser og springmadrasser, der sikrer optimal komfort og støtte til en god nattesøvn.
Du kan tilpasse din seng efter dine præferencer ved at vælge den rigtige fasthed – medium eller fast – samt farver som grå, lys grå eller sand. Derudover kan du fuldende dit soveværelse med stilfulde sengeben og en flot sengegavl, der passer til din indretning.
Hvilken seng skal jeg vælge?
En god seng er en investering i din livskvalitet. Derfor er det vigtigt at vælge en seng, der passer til din krop og dine personlige behov. Herunder finder du en guide til de forskellige sengetyper, så du lettere kan beslutte, hvilken løsning der er den rette for dig.
Først og fremmest er det vigtigt at gøre op med dig selv, om det er en enkeltseng, halvanden mands seng eller dobbeltseng du er på udkig efter. Størrelsen kommer i manges tilfælde an på, hvor meget plads der er i det rum, hvor sengen skal placeres, men hvis det ikke er en udfordring hos dig, er den klassiske tommelfingerregel at en person minimum skal have 80 cm i bredden – dermed ikke sagt at man ikke kan leve med mindre. Langt de fleste foretrækker dog som minimum 90 cm, så der er god plads til både arme, ben og den store dyne.
Vælg den rette sengetype
En boxmadras er en klassisk træramme med fjedre, hvor du monterer ben direkte under, den behøver altså ingen underseng eller lamelbund. En boxmadras er en af de mest gængse senge typer herhjemme, og er det enkelte og prisvenlige valg. En boxmadras er en yderst behagelig seng, med god komfort for pengene.
En kontinentalseng er blevet mere og mere populær, og giver dit soveværelse et luksuriøst og stilrent udtryk samtidig med sengen udstråler kvalitet, komfort og velvære. En kontinentalseng er opbygget i flere lag: en bund, en springmadras i midten og en topmadras som afslutning. Hvert enkelt lag i en kontinentalseng har en lang række gode egenskaber, som tilsammen skaber et solidt og ergonomisk fundament for din nattesøvn, så din krop får den bedst mulige støtte præcis der, hvor den har brug for det.
En springmadras giver god komfort til din krop og er yderst fleksibel, hvorfor en springmadras er særlig ideel til elevationssenge, sengerammer og kontinentalsenge. Vores springmadras er produceret med bonell fjedre, som er timeglasformede fjedre, der giver din springmadras en fast overflade med stor stabilitet. Du kan også få vores springmadras med pocket fjedre, som er indkapslet i små stofposer for at forhindre slid, samt reducere støj fra selve madrassen.
Fuldend din seng med en topmadras
Topmadrasser med trykaflastende memoryskum giver god komfort og støtter kroppens varmeste trykpunkter. Memoryskum giver dig en optimal sovestilling og optager en smule af den varme du frigiver, for aktivt at aflaste din krop – døjer du med ømme led og muskler, kan du derfor opleve, at en topmadras af memoryskum vil have en positiv effekt på dine skavanker.
Latex er et naturligt materiale, som både er ventilerende og åndbart, og derfor super attraktivt til brug i topmadrasser. En topmadras med latex når aldrig de høje temperaturer, da madrassen leder din varme væk fra kroppen for at opretholde en jævn temperatur hele natten. En topmadras med latex yder progressiv støtte og giver ikke efter når du lægger dig, hvilket er med til at forebygge og/eller afhjælpe med rygsmerter ved at holde din rygsøjle i en neutral position hele natten.
Beskyt din seng med en rullemadras
For bedst muligt at passe godt på din nye seng, er det vores klare anbefaling at, du finder en rullemadras i samme størrelse som din seng. En rullemadras, også kaldet madrasbeskytter, er med til at forhindre bakterier, snavs, fugt og pletter i at trænge ned i din seng og nedbryde den over tid. Rullemadrasserne kan nemt vaskes så du hele tiden kan opretholde et sundt sovemiljø og du kan lige her se hele udvalget. Over din rullemadras skal du have fat i et lagen, som beskytter din madras og rullemadras samtidig med, at den giver en pæn afslutning på sengen. Et lagen kan fås i flere forskellige materialer og er et blødt underlag, som kan matches med sengens eller sengetøjets farve.
Til slut er det selvfølgelig vigtigt at finde de helt perfekte dyner og puder, så du kan fuldende dit sovemiljø og få de bedste forudsætninger for en behagelig nattesøvn. Heldigvis har et stort udvalg af kvalitetsdyner og puder i utal af størrelser, materialer og fyldtyper – vi tør godt love, at vi har en dyne og pude der matcher netop dine behov.
Som prikken over i’et har vi Danmarks største udvalg af sengetøj og du kan lige nu finde mange flotte farver og designs, hvad end du er til de ensfarvede og klassiske designs, eller elsker når der er fuld knald på både farver og mønstre. Vi har størrelser til hele familien, så uanset om du leder efter babysengetøj, juniorsengetøj, børnesengetøj eller sengetøj til voksne, så kan du finde det hos os.
110 dages prøveperiode på senge
Hos HOME-TEX kan du trygt købe din nye seng med 110 dages gratis prøveperiode. Vi ved, at det tager tid at vænne sig til en ny seng, og derfor får du muligheden for at teste den hjemme i rolige omgivelser.- Prøv sengen i op til 110 dage
- Returnér, hvis den ikke passer til dig
- Nemt & enkelt – vi hjælper dig hele vejen
Hvis du ikke er tilfreds med din nye seng, kan du returnere den igen. Afhentning på din adresse koster 499 kr. Vi ønsker, at du får den bedste nattesøvn – og det kræver den rette seng!
God fornøjelse på din jagt – vi håber du kommer til at sove himmelsk!