Springmadrasser Her finder du flere forskellige modeller og kvaliteter af springmadrasser og i mange størrelser. Springmadrasser anvendes ofte til sengerammer, køjesenge samt elevationssenge. Du kan derved få lige det design du kunne tænke dig i dit sovemiljø og selv bestille hvilken madras der passer til lige netop dig og din krop. |
Find den rette madras til en optimal hvileposition
For at opnå den bedst mulige hvileposition for din krop, er det vigtigt at investere i den helt rette madras. At vælge den perfekte springmadras, skummadras eller boxmadras kan være en udfordring, men det er en livsoptimerende investering, der har stor betydning for din søvnkvalitet. Hvis din madras enten er for gammel, slidt eller ikke passer til din kropstype, får du ikke den nødvendige støtte, hvilket kan føre til dårlig søvn samt ømme led og muskler. Derfor er det afgørende at vælge en madras med den rette fasthed, så du undgår at synke for langt ned eller ligge skævt med din rygsøjle.
Hvad er komfortzoner i en madras?
Mange moderne madrasser er inddelt i komfortzoner – typisk 3, 5 eller 7 zoner. En komfortzone er et område i madrassen, som har en anden dybde, fylde eller hårdhed end resten af madrassen, som afhjælper tryk og belastning i de områder, hvor din krop har brug for det. Det kan f.eks. være ved skuldrene, hofterne eller ved ryggen.
Skal din madras være blød eller fast?
Det kan være svært at vælge mellem en blød, medium eller fast madras. Det afhænger af din kropsvægt og personlige præference. Vi anbefaler:
- Blød madras: Til personer under 60 kg eller dem, der ønsker en ekstra blød overflade.
- Medium fasthed: Velegnet til personer mellem 60-75 kg.
- Fast madras: Anbefales til personer over 75 kg eller dem, der ønsker maksimal støtte.
En for blød madras kan give manglende støtte til rygsøjlen, mens en for hård madras kan forhindre skuldre og hofter i at synke tilstrækkeligt ned. For at sikre den bedste sovekomfort bør madrassen passe til din vægt og sovevaner.
Du kan teste din madras ved at ligge dig på siden. Hvis dine skuldre og hofter synker korrekt ned, og din rygsøjle er lige, så har du fundet den rette madras. Hvis du ofte vågner op med smerter eller føler, at du ligger ujævnt, kan det være et tegn på, at madrassen ikke længere giver den nødvendige støtte. I dette tilfælde bør du overveje at investere i en ny springmadras, skummadras eller hybridmadras.
Springmadrasser - de forskellige typer
Med en springmadras har du mulighed for at kombinere din seng så den passer præcis til dine behov og ønsker. En springmadras placeres normalt på et sengestel eller en solid base som f.eks. direkte oven på din boxmadras.
Dream springmadras
- Denne madras er et fremragende bud på en solid madras til f.eks. børneværelset eller gæsteværelset. Madrassen er produceret af kraftige bonellfjedre, polstret med skum og indrammet af et ekstra slidstærkt og luksuriøst møbelbetræk. Madrassen er vendbar hvilket forlænger levetiden på din springmadras.
- Denne madras er med pocketfjedre som giver en bedre og mere præcis støtte og aflastning til kroppen, end f.eks. springmadrasser med bonellfjedre. Dette skyldes at de individuelle pocketfjedre arbejder uafhængigt af hinanden og derfor har mulighed for at tilpasse sig kroppens trykpunkter. Madrassen er vendbar hvilket forlænger levetiden på din springmadras.
- Springmadrassen er en 1. klasses madras med perfekt støtte. Med 7 zoner af særligt designede pocketfjedre, tilpasser madrassen sig kroppens naturlige kurver. De forskellige zoner giver ekstra støtte til områder som skuldre, hofter og lænd, samtidig med at de mere lette områder kan synke mere behageligt ned. Dette resulterer i en korrekt og afbalanceret trykaflastning og kropsstøtte. Madrassen er vendbar hvilket forlænger levetiden på din springmadras.
Classic Hybrid
- Hybridmadrassen "Classic" er med sine 3 lag, en rigtig god basis madras der passer til de flestes behov. Madrassen har et blødt og slidstærkt bambusbetræk der er aftageligt og vaskbart og med en praktisk non-slip underside, der sikrer at madrassen forbliver på plads.
- Lag 1 består af 5 cm. trykaflastende memoryskum der tilpasser sig kroppens konturer så du opnår en rigtig god liggekomfort.
- Lag 2 består af 15 cm høje fjedre. Disse fjedre garanterer en madras der bliver ved med at rejse sig igen og igen, selv efter flere års brug.
- Lag 3 er med til at beskytte fjedrene på undersiden af madrassen, med sine 2 cm PU-skum.
Premium Hybrid
- Hybridmadrassen ”Premium” er en af de mest eksklusive madrasser med 4 avancerede lag. Madrassen har et blødt og slidstærkt betræk der er aftageligt og vaskbart og med en praktisk non-slip underside, der sikrer at madrassen forbliver på plads.
- Lag 1 består af 5 cm. memoryskum samt kølende gel-skum. Det kølende og trykaflastende skum giver den bedste komfort og en stabil temperatur.
- Lag 2 består ligeledes af memoryskum som understøtter madrassens første lag og tilpasser sig kroppens konturer. Dette lag har en specielopbygget struktur der udgør en madras med lugtreducerende effekt
- Lag 3 består af 15 cm høje fjedre. Disse fjedre garanterer en madras der bliver ved med at rejse sig igen og igen, selv efter flere års brug.
- Lag 4 er med til at beskytte fjedrene på undersiden af madrassen, med sine 2 cm PU-skum.
Excellent Hybrid
- Hybridmadrassen "Excellent” er den absolut mest eksklusive madras med sine 5 avancerede lag. Madrassen har et blødt og slidstærkt betræk der er aftageligt og vaskbart og med en praktisk non-slip underside, der sikrer at madrassen forbliver på plads.
- Lag 1 består af 5 cm. memoryskum samt kølende gel-skum. Det kølende og trykaflastende skum giver dig den bedste komfort og en stabil temperatur.
- Lag 2 består ligeledes af memoryskum som understøtter madrassens første lag og tilpasser sig kroppens konturer. Dette lag har en specielopbygget struktur der udgør en madras med lugtreducerende effekt.
- Lag 3 har en støttende æggebakke form, der med sin åbencellet struktur både er støttende, ventilerende samt fugtregulerende.
- Lag 4 består af 15 cm høje fjedre. Disse fjedre garanterer en madras der bliver ved med at rejse sig igen og igen, selv efter flere års brug.
Lag 5 er med til at beskytte fjedrene på undersiden af madrassen, med sine 2 cm PU-skum.
Beskyttelse til vores senge
Med en rullemadras og et lagen som afslutning, får vores senge de bedste betingelser for at holde i mange år frem. En rullemadras er en meget tynd madras, som beskytter din nedre madras mod slid, pletter, bakterier og fugt, som ellers vil nedbryde din seng over tid. Derfor kaldes en rullemadras også en madrasbeskytter. En rullemadras kan vaskes på høje varmegrader, så du nemt og overskueligt kan holde et hygiejnisk sovemiljø, og med de smarte elastikstropper i hjørnerne kan din rullemadras nemt monteres på din madras.