Juniordyne Guiden

Find ud af hvilken juniordyne er bedst til dit barn? 

Juniordyne mål: En juniordyne måler 100x140 cm. Størrelsen svarer til halvdelen af en voksendyne. Juniordynen kan bruges frem til barnet er omkring 5 år.  I denne guide berører vi følgende emner:

Fyld

Der findes juniordyner med mange forskellige typer fyld, og det kan være svært at vide, hvad man skal vælge. Der er forskellige fordele ved hver fyldtype. Nedenfor har vi samlet nogle af de vigtigste:

Junior silkedyne

Der er rigtig mange fordele ved at vælge en silkedyne til de mindste. En silkedyne er allergivenlig, antibakteriel, temperaturregulerende og fugtabsorberende - Kort sagt alt det bedste til dit barn. 

Silkedyner er særligt lette. Fordi silken som materiale er komprimeret, er dynen ikke så fyldig, som dundyner og derfor let og luftig. Læs mere om alle silkedynens fordele i vores silkeguide.

Juniordyne dun

Vælg en dundyne til dit barn, hvis du ønsker et naturprodukt, som er fyldigt og temperaturregulerende. Junior dundyner fås hos HOME-TEX.dk med forskellige duntyper: moskusdungåsedun og andedun, hvoraf moskusdun og gåsedun har den højeste bæreevne og er dermed af en høj kvalitet.
Læs mere om de forskellige dyntyper i vores dyneguide.

Bæreevne i junior dundyner

Begrebet bæreevne er et udtryk for dunblandingens evne til at holde på luften og dermed sikre en så optimal isolering som mulig. Bæreevnen påvirkes af kvaliteten af de enkelte dun. Højeste bæreevne er 13, og den kan du opnå med dun fra en velvoksen moskusand eller gås, som er opvokset i kolde områder.
Dun fra mindre dyr, typisk and, opvokset under varmere himmelstrøg, og slagtet i en ung alder, giver typisk en bæreevne på omkring 7.

Jo højere bæreevne, jo bedre er dynens isoleringsevne.

Dunfiber juniordyne

Dunfiber dyner har de samme gode egenskaber som dun - luftig og temperaturregulerende. Mange vil gerne have en fluffy dyne, det synes børnene også typisk er hyggeligst. Derudover er de temperaturregulerende, hvilket er til stor fordel hvis du har et barn hvor temperaturen skifter meget i løbet af natten.

Microfiber juniordyne

Søger du en juniordyne som ikke tilhører den højeste prisklasse, men som samtidig er allergivenlig, kan du med fordel vælge en dyne med microfiber fyld. Brug for eksempel også dynen som ekstradyne, gæstedyne eller i sommerhuset. En fiberdyne kan nemlig let vaskes og tåler maskinvask mange gange. Derfor foretrækker flere også denne type dyne til deres børn, da de er lette at rengøre hvis uheldet skulle være ude. 

Dynetyper

Det er vigtigt ikke at vælge en dyne, som er for varm til dit barn. Små børn har sværere ved at komme af med varmen end voksne, hvilket ofte resulterer i at dynen bliver sparket af og de så kommer til at fryse.

To varmeklasser:

  • Sommerdyne
  • Lun helårsdyne
Mange juniordyner fås i to varmeklasser: en sommerudgave og en lunere helårsdyne. Nogle børn kan uden problemer sove med en helårsdyne året rundt mens andre har brug for at skifte over til en sommerdyne i sommerhalvåret. Har barnet tendens til at få det meget varmt om natten, kan en sommerdyne bruges året rundt. 

Allergivenlige juniordyner

Har dit barn allergi eller er overfølsom for støv, er det vigtigt at vælge en allergivenlig dyne. Hos HOME-TEX har vi et bredt sortiment af allergivenlige juniordyner.
Vælg imellem:

  • Silkedyner
  • Moskusdun dyner med NOMITE certificeringen
  • Fiberdyner
Silkedyner er allergivenlige, fordi silken indeholder sericin, som dræber og hæmmer bakterievækst og virker mod støvmider. 
Dyner fra Pure & Care er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi forbundet. Her kan du få en dundyne, som ikke indeholder optisk hvidt, parfume, formaldehyd eller andre unødvendige stoffer og behandlinger, der kan genere luftvejene og give allergi. Dyner med NOMITE certificeringen er også allergivenlige, da de har et bolster som er så tæt vævet, at husstøvmider har enormt svært ved at trænge igennem det.
Afslutningsvist er fiberdyner også allergivenlige, fordi støvmider har svært ved at trives i fiberdyner og de kan altid vaskes ved høj temperatur. Søger du en billig og allergivenlig dyne, kan du med fordel vælge en fiberdyne. 

Vedligeholdelse af juniordyne

En juniordyne skal ofte en tur i vaskemaskinen, da hun hurtigt kan blive udsat for skidt og snavs. Vælg derfor en dyne, som tåler maskinvask. Alle vores dundyner og fiberdyner kan vaskes i en almindelig vaskemaskine. Det er ikke alle silkedyner, som kan vaskes i en vaskemaskine. Derfor er det særligt vigtigt, at være opmærksom på vaskeanvisningen ved køb af silkedyne. Det er dog altid vigtigt at læse vaskeanvisningen på dynen før du foretager dig noget. Det kan være forskelligt hvor mange grader de tåler at blive vasket på, samt hvilket vaskemiddel du anvender. Desuden er tørremetoden af dyner forskellig, og det er også vigtigt at vide. Ved at følge anvisningen bibeholder du dynens egenskaber og gør at den holder længere.

Vil du læse mere om fyld, bæreevne, bolster og dynecertificeringer? Så besøg vores dyneguide.

Valg af juniorpude

En juniorpude skal ikke bruges til de mindste. De skal nemlig ligge blødt og fladt. Du vil ofte kunne se på dit barn, når det har brug for en pude - hvis det for eksempel bruger dynen eller sin bamse under hovedet. Er du i tvivl om, hvilket fyld, du skal vælge, kan du med fordel læse om de forskellige fyldtyper ovenfor.
Juniorpude mål: En juniorpude måler typisk 40x45 cm. - Se alle vores juniorpuder her.